Beskrivelse
Inkontinensunderbukser til drenge – militærmønster
DRY & COOLs smarte og vaskbare inkontinensunderbukser til børn med dagvædning er udviklet for at hjælpe skolebørn med at bruge deres energi på undervisning og aktiviteter i stedet for at bekymre sig om drilleri og latterliggørelse på grund af synligt våde bukser. Inkontinensunderbukserne absorberer urin, ser smarte og pæne ud og ligner almindelige underbukser. De er derfor blandt de mest effektive inkontinensprodukter på markedet. De kan være en stor hjælp til at forbedre dit barns livskvalitet, mens I arbejder på at finde en løsning på problemet. Underbukserne er særligt udviklet til let urininkontinens. Læs mere om børn og inkontinens her. Underbukserne er ikke egnede til afføringsinkontinens. De er designet i Danmark og produceret i Polen.
Sugeevne
Med en sugeevne på cirka 75–80 ml afhængigt af modellen (80 ml til drenge og 75 ml til piger) kan disse inkontinensunderbukser nemt håndtere et eller to mindre uheld. Vi har forsøgt at give underbukserne den størst mulige sugeevne, uden at de ser store eller bleagtige ud. De er fremstillet af et særligt tekstil, som holder urinen inde i underbukserne, så fugten sjældent bliver synlig udefra.
Pasform og design
Underbukserne har en fremragende pasform og blev afprøvet på vores egne børn under udviklingen. Designet er moderne og tidssvarende, og de ligner de underbukser, dit barn normalt bruger. Vi har valgt farver, der ser næsten ens ud, uanset om stoffet er tørt eller vådt. Vores kollektion indeholder eksempelvis ingen røde inkontinensunderbukser, da fugt er meget synlig på rødt stof. Der er heller ingen ensfarvede modeller i kollektionen. Underbukserne er udviklet til let inkontinens og er ikke større end almindelige underbukser. Din datter eller søn behøver derfor ikke at bekymre sig om ubehagelige kommentarer fra venner om at bruge ble. For det er ikke en ble, men blot en lille og usynlig hjælp. Vores udvalg af inkontinensprodukter omfatter desuden mange muligheder til forskellige behov. Inkontinensunderbukserne til børn fremstilles i syv størrelser til drenge og seks størrelser til piger i alderen 5–16 år. Størrelsesguiden hjælper dig med at vælge den rigtige størrelse.
Valg af størrelse – inkontinensunderbukser
På produktsiderne for vores inkontinensunderbukser til børn finder du en vejledende størrelsesguide.
Den bedste måde at finde den rigtige størrelse på er at måle elastikken på et par underbukser, der allerede passer barnet. Læg underbukserne fladt på et bord, mål elastikken fra den ene side til den anden, og gang resultatet med to. Så får du elastikkens omkreds. Brug denne måling sammen med barnets højde og alder.
Eksempel: Størrelsen 7–8 år (122–128 cm) har en elastikomkreds på 50 cm til piger og 51 cm til drenge.
Elastikken i inkontinensunderbukserne kan krympe cirka 0,5 cm.
Materialer
De vaskbare og genanvendelige inkontinensunderbukser til børn er fremstillet af 92 % bomuld og 8 % elastan. Den absorberende del er fremstillet af 100 % bomuld. Underbukserne indeholder ingen skadelige stoffer og er certificeret efter OEKO-TEX® STANDARD 100, produktklasse I. Det absorberende lag er antibakterielt og åndbart.
Vaskeanvisning
Underbukserne kan maskinvaskes ved 60 °C og har en maksimal krympning på 5 %. For at bevare farverne og formen anbefales et neutralt vaskemiddel. Underbukserne kan tørretumbles, men lufttørring forlænger deres levetid.




